sogn, herred, amt

Nationalmuseets arkiv, som edb-registret er baseret på, er oprettet i begyndelsen af 1800-tallet og følger derfor den administrative inddeling af Danmark, der eksisterede før kommunalreformen i 1970. Indtil da var landet delt op i 23 amter, der hver bestod af mellem 3 og 12 herreder. Opdelingen af landet i herreder er meget gammel, formentlig mere end 1000 år, og herredsgrænserne fulgte i reglen vandløb eller andre naturlige skel i landskabet. Herrederne var underopdelt i sogne med hver sin kirke. Sognenes størrelse varierede efter befolkningstætheden, og antallet af sogne pr. herred lå mellem 3 og 29, med 10-15 sogne som det mest almindelige.