Nationalmuseet

Nationalmuseets historie - men ikke dets nuværende navn - går tilbage til 1807. Den første spæde start var nedsættelsen af "Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring" (i daglig tale: Oldsagskommissionen) den 22. maj 1807. Kommissionen fik til opgave dels at prøve at sikre de vigtigste oldtidsminder for eftertiden (se: præsteindberetning), dels at stå for opbygningen af et oldsagsmuseum. Fra 1807 til -32 havde Oldsagskommissionens samling til huse i et hjørne af Universitetsbiblioteket på loftet over Trinitatis Kirke (ved Rundetårn). Frem til 1816 var samlingen et syndigt rod, men med ansættelsen af den unge købmand Christian Jürgensen Thomsen kom der efterhånden system i tingene. Det var under arbejdet med at ordne den kaotiske samling, at Thomsen fremsatte og - som den første i verden - beviste teorien om, at oldtiden kunne inddeles i en sten-, en bronze- og en jernalder. I 1819 åbnedes samlingen, hvis officielle navn var "Det kongelige Museum for de nordiske Oldsager" (ofte forkortet til "Oldnordisk Museum"), for publikum. Universitetet brød sig dog hverken om publikumstilstrømningen, der forstyrrede bibliotekets lærde brugere, eller om den hastige tilvækst af oldsager, som gav pladsproblemer, og i 1832 blev museet bedt om at flytte. Det skete samme år og endda til langt bedre lokaler på Christiansborg Slot. Her boede museet indtil 1854, hvor det rykkede over på den anden side af Frederiksholms Kanal, til Prinsens Palais. Det var nemlig i 1849 blevet besluttet, at det kongelige palæ, som allerede husede Etnografisk Samling, skulle danne ramme om de statslige samlinger og museer, og efterhånden flyttede Antiksamlingen, Oldnordisk Museum (som også rummede genstande fra middelalder og renæssance) og Møntsamlingen ind. I 1892 blev de forskellige samlinger forenet under navnet "Nationalmuseet", som siden blev udvidet med Dansk Folkemuseum (i dag: Nyere Tid). I kraft af store ombygninger i årene omkring 1930 og 1990 fremstår Nationalmuseet i dag som et moderne kulturhistorisk hovedmuseum.
Se præsteindberetning