smykkeplade (tutulus)

Tutulus (flertal: tutuli) er det arkæologiske fagudtryk for en smykkeplade af bronze. I den ældre bronzealders findes to typer, som begge er ret små: en kegleformet med en spids på midten og en med halvkugleformet midtparti. Begge typer er i reglen prydet med fine liniemønstre, dog kan der undertiden være spiraldekoration på de halvkugleformede. På undersiden sidder en øsken eller tværstang til fastgøring på klædedragten. Smykkepladerne har været anvendt af både mænd og kvinder og forekommer i mange grave. I mandsgrave findes normalt 2 stk., mens antallet i kvindegravene varierer mere - helt op til 14 stk. har man fundet i en kvindegrav. Smykkepladerne synes ikke at have haft nogen praktisk funktion; for mændenes vedkommende har de sandsynligvis siddet på koftens skulderstropper, og for kvindernes måske som pynt på det vævede uldbælte. De små smykkeplader forekommer også i offerfund sammen med andre typer smykker. Fra slutningen af ældre og begyndelsen af yngre bronzealder (periode III-IV) kendes nogle få store smykkeplader med en kraftig midterspids, der ender i en lille plade eller knap. De fleste af dem er rigt dekoreret med fordybede mønstre eller med indpunslede cirkler, "guirlander", linier og trekanter. Disse smykkeplader, som næsten kun kendes fra offerfund, hører i modsætning til de ældre typer udelukkende til blandt kvindesmykkerne.