Gravfund
Sogn: Hover
Herred: Hind
Amt: Ringkøbing
Kommune: Ringkøbing kommune

 Sted: Muldbjerg


Sognebeskrivelsesnummer: 59
Fredet i 1883

1883: Udgravning foretaget af en privatperson:
Gravhøjen ligger på en sandbakke, som skråner ned mod Hover å. Højen tegnede sig som en stor langhøj, og i forventning om at finde noget påbegyndte amtsfuldmægtig P. Rosenörn og distriktslæge A. Thierry en udgravning af højen. De gravede sig ind i højen fra nordøst og stødte på en stendynge, hvorfra der vældede en mængde vand ud.

1883: Fund anmeldt til Nationalmuseet:
Museet for De Nordiske Oldsager blev informeret om fundet.

Udgravning, foretaget 1883 af Nationalmuseet ved H. Petersen:
Ved udgravningen viste det sig, at langhøjen bestod af to rundhøje med hver sin centralgrav. Senere var højene blevet bygget sammen i forbindelse med anlæggelsen af en grav imellem dem. Den nordlige høj målte 19,4 m i tværmål og 3,8 m i højden. Den sydlige høj målte 24 m i tværmål og 2,8 m i højden. Den største del udgjordes af den nordlige høj, og midt i denne fandtes en udhulet egestamme, som dækkede en egekiste. Graven lå i retning NV-SØ og målte 3,09 m i længden og 0,94 m i bredden. Langs siderne, enderne og under kisten lå håndstore sten. Kisten indeholdt et ubrændt lig iført en velbevaret dragt og insvøbt i en kohud. Dragten bestod af hue, kappe, kofte og to tøjstykker (fodlapper), som havde udgjort fodbeklædningen. I graven fandtes desuden et firkantet tæppe, et bronzesværd i en skindforet træskede, to bøjlenåle og tutuli af bronze samt en dobbeltknap af horn. Omtrent midt på højbunden i den sydlige høj lå en stendynge i retning NV-SØ. I stendyngen iagttoges en fordybning med et brunt lag på bunden, sandsynligvis rester af en lignende egekiste. I graven fremkom en fragmenteret bronzedolk med tynd guldbelægning. I den nordøstlige udkant af den sydlige høj fandtes en stendynge med en lignende fordybning, sikkert ligeledes fra en bortrådnet stammekiste. I denne grav lå en dolk og en tutulus af bronze. Henover de to rundhøje og graven imellem dem var der opført en langhøj, således at højen nu målte 43,4 m i længden. I toppen af den fandtes en urnegrav med brændte ben og nogle jernstumper, en dynge brændte ben, en brandgrav med nogle lerkarskår og en jernring og endelig en kedelformet brandplet, som lå lige under overfladen.


Bakkedraget med den aflange Muldbjerg-høj før udgravningen. Tegning A.P. Madsen.


Muldbjerg-højen og de to mindre nabo-høje. Tegning A.P. Madsen.


Snit igennem Muldbjerghøjen, hvis aflange form er opstået ved sammenbygning af to mindre høje. Tegning A.P. Madsen.


Plan over den timegalsformede høj. Til højre egekistegraven, i midten og til venstre de to mindre velbevarede kvindegrave. Tegning A.P. Madsen.


Den formodede kvindegrav, der lå centralt i den ene gravhøj, og som indeholdt en bronzedolk.Tegning A.P. Madsen.


Kvindegraven, som var anlagt imellem de to oprindelige gravhøje. Den indehodlt en dolk og en tutulus af bronze. Tegning A.P. Madsen.


Egekisten var som beskyttelse dækket af yderligere en udhulet egestamme. Tegning A.P. Madsen.


Enden af egekisten med den ydre stamme. Tegning A.P. Madsen.


Det ydre stammedække fjernet fra kisten. Tegning A.P. Madsen.


Kisten er åbnet, og man ser det skind, den døde var indsvøbt i, samt hans hue (øverst). Tegning A.P. Madsen.


Under skindet lå et uldent tæppe og en kappe, der var lagt over den døde. Tegning A.P. Madsen.


Den døde var gravlagt iført kofte, hue, fodlapper og lædersko. De to små tutuli ved siden af sværdet har siddet på koften. Tegning A.P. Madsen.

1892: Herredsrejse
I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte E. Petersen i 1892 Hover sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.59) således:

""Muldbjerg", F.M. [Fredet Mindesmærke] 1883, c. 130' lang, 12' höj; den nordlige Höj flad foroven; i den sydlige Fordybninger, höjst ved Udfyldningen på Midten. I det Hele temmelig jævn. Heri fundet B. 3319-32."

1950: Fredningsrejse
Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1950 var H. Andersen i Hover sogn, hvor bl.a. den fredede langhøj sb. 59 blev besøgt:

"Langhøj, "Muldbjerg", 4 x 21-24 x 41 m. Lyngklædt med enkelte graner og buske, i udyrket jordstykke. Længderetning NNØ-SSV. Begge langsider huler indad på midten, så at højen nærmest har timeglasform. I toppen af S-enden krater (6,25 i diam., 1 m dybt) med åbning mod V. N-endens top er noget affladet, formentlig p.gr.a. gravning. Højfoden er noget afgravet, navnlig for enderne. Langs Ø-siden ligger tilgroede jorddynger op ad foden. Overfladen er overalt meget ujævn og uregelmæssig."

Foto: S. Andersen, Skov- og Naturstyrelsen, 1986




Foto: J. Jensen, Nationalmuseet, 1988




Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af K. Christensen, Nationalmuseet i 1990:
Det præcise årstal ifølge de dendrokronologiske prøver er 1396 f.Kr, men fældningsåret er sandsynligvis 1376 f.Kr.

Fakta om lokaliteten:
Langhøj. Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)
Længde: 43,4 m (opmålt i 1883)
Længde: 40,8 m; højde: 3,76 m (opmålt i 1892)

Indeholdende:
Jordfæstegrav (i stammekiste). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)
Længde: 3,09 m; bredde: 0,94 m (opmålt i 1883)
Anlægget er årringsdateret til 1396 f.Kr.
Se genstande fra dette anlæg

Jordfæstegrav (muligvis i stammekiste?). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)

Jordfæstegrav (muligvis i stammekiste?). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)

2 brandgrave. Yngre bronzealder eller ældre jernalder

Brandgrav. Yngre bronzealder eller ældre jernalder

Brandgrav. Yngre bronzealder eller ældre jernalder