Gravfund
Sogn: Vellerup
Herred: Horns
Amt: Frederiksborg
Kommune: Skibby kommune

 Sted: Vellerup Marker


Sognebeskrivelsesnummer: 19
Fredet i 1942

1873: Herredsrejse
I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1873 Vellerup sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.19) således:

"Her ses endnu anselige rester af en høj, der i de sidste 10 år [siden 1863] har været under ploven. Højen ligger i række med de på no [matr.no.] 21, 23 og 8 [sb.20-21+12-13]."

Udgravning, foretaget 1890 af Nationalmuseet ved A.P. Madsen:
En ældre mand, som arbejdede for husmand Søren Olsens enke i Vellerup, ville fjerne nogle sten fra en overpløjet høj, der lå på hendes mark. Derved opdagede han et stort hul og nedunder et tomt rum. Da hullet var stort nok til, at han kunne komme igennem det, lod han sig dumpe ned, og så der en kiste stå i et stort tomt rum. Da han var overbevist om, at kisten måtte indeholde en skat, forsøgte han at få låget af, men da dette ikke lykkedes, gik han hjem og hentede en økse og en spade, vendte tilbage og begyndte at hugge løs på kisten, som gik fuldstændig i stykker. I kisten fandt han en bronzepålstav og resterne af en bronzedolk. Det var denne forklaring, finderen gav til kaptajn A.P. Madsen, da denne under et ophold i Jægerspris havde fået meddelelse om det mærkværdige fund. Finderen ville derimod ikke indrømme, at der havde været flere oldsager i kisten, selv om han havde fortalt til andre, at han på vejen hjem havde stukket noget af det fundne til side. Da A.P. Madsen ankom til stedet, var kisten helt væk, for finderen havde bragt det meste af træet med hjem som brænde, og resten var der andre, der havde taget. Men man kunne endnu se, hvor den havde stået, ligesom man kunne bestemme dens længde til 6 fod (1,88 m) og dens bredde til omtrent 2 1/2 fod (78 cm). Kistens sider havde været 3 tommer (7,8 cm) tykke, og enderne 4 1/2 tomme (11,8 cm). I hver ende havde der desuden været en fremstående tap. Efter A.P. Madsens opfattelse måtte kisten være blevet sænket ned ovenfra, eftersom jættestuens gang var for smal til, at den kunne være kommet ind den vej. Samtidig så én af jættestuens dæksten ud til ikke at ligge i sin oprindelige stilling. A.P. Madsen foretog en opmåling af jættestuen og udgravede dens stenalderbegravelser.


Tværsnit af jættestuen; til højre ses egekisten, hvis udseende A.P. Madsen her har rekonstrueret.


Plan af jættestuen med de spredte stenalderbegravelser og egekisten stående til højre.Tegnet af A.P. Madsen.

1942: Fredningsrejse
Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1942 var C.J. Becker i Vellerup sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 19 blev fredet med følgende beskrivelse:

"Jættestue i Høj, 1,5 x 9 m. Jættestuen bestaar af Kammer af 13 Sidesten og 5 Dæksten og Gang af 4 Sidesten. Søndre"

Foto: T. Dehn, Skov- og Naturstyrelsen, 1992







Fakta om lokaliteten:
Gravhøj (rundhøj). Yngre stenalder, dysse- eller jættestuetid
Diameter: 9 m; højde: 1,5 m (opmålt i 1942)
Noteret som overpløjet i 1873.

Indeholdende:
Storstensgrav (dysse eller jættestue). Yngre stenalder, dysse- eller jættestuetid
Længde: 6,95 m; bredde: 2,34 m; højde: 1,79 m (opmålt i 1890)

Jordfæstegrav. Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)
Længde: 1,88 m; bredde: 0,77 m (opmålt i 1890)
Se genstande fra dette anlæg