Offerfund
Sogn: Veksø
Herred: Ølstykke
Amt: Frederiksborg
Kommune: Stenløse kommune

Sted: Brøns Mose/Viksø


Sognebeskrivelsesnummer: 31

1942: Fund gjort ved tørvegravning:
I en nyåbnet tørvegrav i Brøns Mose, Viksø, mærkede en af arbejdsmændene noget knase under sin spade. Det viste sig, at spaden var gået igennem et lerkar og videre ned i noget bronze. Da han troede, der blot var tale om nedgravet affald, blev det hurtigt taget op og lagt til side, indtil arbejdsformanden senere på dagen tog sig af det og fik det lagt ind i et skur. Bronzestykkerne var nemlig dele af to hornede hjelme, dekoreret med bukler, "øjne" og "øjenbrynsbuer" samt forsynet med en krog i panden. Ved den undersøgelse af tørvegraven, som formanden foranstaltede, fremkom yderligere nogle bronzefragmenter samt et stykke af en træplade med en cirkelrund rille, der viser, at i hvert fald den ene af hjelmene har stået på den. Genstandene havde ligget ca. 70 cm under mosens overflade.

Udgravning, foretaget 1942 af Nationalmuseet ved H. Norling-Christensen:
I de følgende par uger foretog Nationalmuseet en undersøgelse på fundstedet. En del af den opgravede tørvejord blev skyllet igennem et sold, ligesom museet opkøbte et parti færdigpressede tørv, som fik samme behandling. Herved lykkedes det at finde bl.a. to "øjenbrynsbuer", nogle lerkarskår og et brudstykke af den asketræsbakke, som den ene hjelm må have stået på. Der blev endvidere udtaget prøver fra tørvegraven.


Situation fra undersøgelsen af tørvegraven, hvor de to bronzealderhjelme blev fundet.

Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af Nationalmuseet i 1942:
Analyser af pollenprøver fra hjelmene og tørvegraven.

Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af C.M. Steenberg, Zoologisk Museum i 1944:
Analyse af prøver fra hjelmene viste rester af fjer, formentlig fra en fjerprydelse.

Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget i 1944:
Metalanalyse af Viksø-hjelmene, foretaget af firmaet Paul Bergsøe & Søn.

Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af B. Hansen, Botanisk Museum i 1946:
Træunderlaget bestemt til at være asketræ.

Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af A. Langseth i 1946:
Analyse af formodet harpiksprøve. Dens art kunne ikke nærmere bestemmes. (Universitetets Kemiske Laboratorium).

Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af H. Tauber, Nationalmuseet i 1972:
Kulstof 14-datering af formodede fragmenter af træbakken. Dateringsresultaterne tyder dog på, at stumperne intet har med træbakken at gøre, men er samlet op fra en ældre aflejring i mosen.

Fakta om lokaliteten:
Offerfund. Yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)
Fundet i 0,7 m's dybde (opmålt i 1942)
Se genstande fra dette anlæg