Introduktion til GENREG og dokumentationscentret
I 1992 kunne Nationalmuseet åbne dørene efter en storslået modernisering, takket være et fremsynet initiativ fra Egmont Fonden, som gennem en donation af hidtil ukendt omfang sammen med offentlige midler gav den økonomiske mulighed for at gennemføre moderniseringen. Mange har ved selvsyn kunnet overbevise sig om, at Nationalmuseet nu i langt højere grad kan leve op til sit navn med smukke nyindrettede lokaler og mange nye udstillinger. En stor del af moderniseringen på Nationalmuseet er imidlertid mindre synlig, men da visionerne for det det nye Nationalmuseum først blev præsenteret så langt tilbage som i 1982, blev der allerede tænkt på informationsteknologi.
Dette medførte, at Nationalmuseet i 1987 oprettede Dokumentationscentret, der meget bredt formuleret fik til opgave at indføre ny teknologi. Nu næsten præcis 10 år senere er Nationalmuseet en moderne institution, hvor alle medarbejdere, som har behov derfor, har egen computer og derigennem forbindelse til jordens fjerneste egne såvel som naturligvis til kollegaen i et kontor lidt længere nede ad gangen eller i en anden af Nationalmuseets bygninger, som jo er spredt over komplekserne inde i København, i Brede og flere andre steder.
Skærmdump fra GENREG.
GENREG:
En af arbejdsopgaverne for det nye Dokumentationscenter var etablering af databasen GENREG, som er Nationalmuseet genstandsdatabase. GENREG omfatter alle museets genstandsførende afdelinger og består af struktureret tekstlig dokumentation af omkring 1.000.000 genstandsnumre og 200.000 elektronisk tilgængelige nyoptagelse af udvalgte genstandsgrupper. Tilvejebringelsen af disse enorme mængder elektronisk information skyldes en lang række medarbejdere, som fra arkiverne har overført data til databasen og fotograferet en stor del af genstandene. I alt regner vi med, at der er medgået arbejdskraft svarende til 200 mandeår i etableringen af GENREG.
Oldsagssamlingen og GENREG:
GENREG var fra starten anlagt som et fælles system, men de enkelte afdelinger på Nationalmuseet valgte meget forskellige modeller for overførslen af data fra de manuelle arkiver til databasen. På Oldsagssamlingen startede man med at registrere pladskartoteket, hvor alle oldsagerne var registreret med genstandsnummer og den serie af numre, som indgik i samlede fund, fundsted og en overordnet indplacering i fundtype samt oldsagernes placering i magasin eller udstilling.
Den indledende registrering af Oldsagssamlingen blev efterfulgt af en gennemgang af magasiner og udstilling, hvor oldsagerne blev besigtiget og basen suppleret med oplysning om hver enkelt genstands datering, materiale og indplacering i et klassifikationssystem, som blev opbygget efterhånden som registreringen skred frem. I forbindelse med Nationalmuseets sikkerhedsfotografering blev udvalgte oldsagsgrupper fotograferet.
Fra ældre bronzealder er der i GENREG registreret næsten 9.500 genstandsnumre. Heraf stammer 1550 fra de lokaliteter, som blev udvalgt til "Guder & Grave". Langt de fleste af de genstande, som indgår i "Guder & Grave", er blevet fotograferet netop til dette formål, i alt er der næsten 2000 nyoptagelser. Nogle af genstandene var imidlertid udstillet på en sådan måde, at det ikke var muligt at fotografere de enkelte genstande, hvorfor der ofte i stedet er indsat tegninger, hvoraf de fleste stammer fra forrige århundrede.
Dokumentationscentrets organisation og medarbejdere:
Dokumentationscentret er organiseret under Publikumsafdelingen, som ledes af Jette Sandahl.