Midtvejsrapport - September 1996

NATIONALMUSEETS PILOTPROJEKT TIL KULTURNET DANMARK

Arbejdstitel: Solvognen, Egtvedpigen og andre fund fra Danmarks ældre bronzealder.

Midtvejsrapport - September 1996

Nationalmuseets pilotprojekt til Kulturnet Danmark har allerede sat sine markante spor internt på de berørte afdelinger. Inden længe vil de også blive synlige for brugerne på Kulturnettet.

Udgangspunktet for pilotprojektet er at samarbejde og tilgængeliggøre et udvalg af data fra henholdsvis Fund og Fortidsminder (DKC) og den del af Nationalmuseets genstandsdatabase GENREG der vedrører Danmarks Oldtid. Mens DKC er et landsdækkende register over fortidsminder, indeholder GENREG tekst- og billeddatabaser over Nationalmuseets genstandssamlinger. Med andre ord omfatter DKC beskrivelser af og fundhistorier om de kulturhistoriske anlæg (f.eks. gravhøjene), mens Danmarks Oldtids GENREG indeholder oplysninger på genstandsniveau (d.v.s. genstandene fra gravhøjene). Man kan diskutere det formålstjenlige i, at data befinder sig i to adskilte registre, men det er i høj grad et historisk betinget faktum, at de gør.

Det har længe været et ønske at kunne samkøre de to registre, således at de kunne opfattes som ét, og med pilotprojektet til Kulturnet Danmark fik vi både anledning til og mulighed for at tage fat på dette arbejde. Som udgangspunkt valgtes bronzealderens gravhøje. Inden for pilotprojektets rammer er det dog kun realistisk at stille oplysninger om knap 200 af dem til rådighed suppleret med et mindre antal andre fund. Men projektet er tilrettelagt således, at antallet let kan øges, når mulighederne foreligger.

Indtil videre har udformningen af pilotprojektet formet sig om en balance mellem udgangspunktet, nemlig en stort set automatisk samkøring af data i form af tekst og billeder fra de to registre og så det, der er teknisk muligt, når det drejer sig om et så beskedent antal lokaliteter, hvor alt kan overskues og redigeres i “hånden”. Resultatet, som det snart vil kunne ses via Kulturnettet, vil komme til at afspejle denne balancegang. Vi ønsker at høste så mange erfaringer fra pilotprojektet, at vi i fremtiden automatisk kan sammenkoble de to registre. Det er ikke realistisk at gøre dette arbejde manuelt med den store mængde data, der akkumuleres begge steder. Til gengæld ønsker vi i dette specielle tilfælde at inddrage datakilder, som endnu ikke er systematisk digitaliseret, for at vise, hvilke muligheder der faktisk er for formidling af data fra de to registre om arkæologiske fund og fortidsminder.

Et af kendetegnene ved Nationalmuseets pilotprojekt er, at vi anvender projektmidlerne til at tilgængeliggøre eksisterende databaser, ikke til at skabe nye. Projektforløbet har allerede været meget lærerigt for os, idet det har fået os til at se databaserne fra en formidlingssynsvinkel og i det lys overveje vores fremtidige registreringspraksis og indsatsområder. Begge databaser er stadig under opbygning, og ingen af dem er således statiske.

Fund og Fortidsminder er i princippet en landsdækkende database over fund og fortidsminder, hvor Nationalmuseets arkæologiske sognebeskrivelse danner en solid basis. Desuden suppleres med indrapportering af arkæologiske fund fra landets kulturhistoriske museer. Endnu har registeret ikke kapacitet til at dække alt fra oldtiden til den nyeste tid. Det er derfor forståeligt, at publikum undrer sig, når vi ikke umiddelbart kan svare på, hvornår “Den lille Havfrue” mistede sit hoved. Til gengæld kan vi svare på så meget andet. Kulturnetprojektet vil give et indblik i hvad. Ligesom vi endnu ikke er fuldt dækkende kronologisk, er vi heller ikke totalt geografisk dækkende. Vores engagement i Kulturnet Danmark har tydeligt demonstreret det ønskelige i, at dette sker hurtigst muligt, og det har givet os anledning til at lægge en strategi for, hvordan dette mål kan opfyldes. Ligeledes har ønsket om automatisk at kunne generere formidlingsegnede tekster i et let læst handlingsforløb om det enkelte fortidsminde givet anledning til overvejelser omkring vores registreringspraksis. DKC er i dag primært et redskab til administrative og forskningsmæssige formål. Formidlingen til ikke-fagfolk er en spændende udfordring. Da DKC blev grundlagt i begyndelsen af 1980-erne var datalagring meget dyr og registeret blev derfor indrettet således, at koder i mange tilfælde erstattede “fri tekst”. I dag, hvor vi ikke har tilsvarende problemer, anvendes koder stadig til klassifikation etc., men vi er ikke nær så karrige med prosateksterne som dengang. Når vi til Kulturnet-formålet tager et tværsnit af fortidsminder fra hele landet, er de fortællende tekster til en vis grad underrepræsenteret blandt de tidligst registrerede lokaliteter. Vi har derfor besluttet at supplere disse lokaliteter med tekst, således at de kommer til at svare til den standard, vi anvender i dag. En del af de bronzealderfund, vi gerne vil præsentere, stammer fra de dele af Danmark, som vi endnu ikke har systematisk bearbejdet. Dette skal altså ske, før de kan inkluderes. Denne registrering foretages som en del af medfinansieringen og belaster derfor ikke kulturnetbudgettet. Vi forventer at have de resterende lokaliteter på plads i løbet af oktober måned.

Et af de formål, vi søgte midler til, var nyoptagelser af et udvalg af de bronzealdergenstande, der befinder sig i Nationalmuseets magasin. Vi benytter et digitalt kamera til formålet, og billederne er i princippet tilgængelige på Nationalmuseets interne netværk i det øjeblik, de er taget. Arbejdet er godt i gang og forventes ligeledes afsluttet i løbet af oktober måned.

Også for GENREG har deltagelsen i pilotprojektet været nyttig, idet den igangværende fotoregistrering har givet anledning til overvejelser omkring de procedurer, der anvendes ved sammenkædningen af tekst- og fotodatabaserne. Det registreringssystem, der hidtil har været anvendt, baserer sig på den praksis, der har været gældende på Nationalmuseet inden overgangen til edb. Et af de største problemer ved denne manuelle dokumentationsmetodes overførsel til en database er, at det ikke altid er muligt entydigt at identificere enkelte genstande, idet flere genstande kan være indført i Nationalmuseets samlinger med det samme nummer. I forbindelse med de fotografier, der er nyoptaget til Kulturnet-projektet har det derfor været nødvendigt i databasen at etablere undernumre for at kunne identificere enkeltgenstande i en større samling. Problemet er særligt aktuelt, når der forekommer flere genstande af den samme type og med det samme nummer. Man kan således ikke umiddelbart beskrive sig fra det. Problemet kan overskues og håndteres i forbindelse med Kulturnetprojektet, hvor mængden af tekst og billeder er begrænset, men det skal løses “globalt” af hensyn til de store datamængder, vi har til rådighed. Hvordan identificerer man eksempelvis de enkelte elementer i en kasse med lerkarskår fra en større bopladsudgravning?

Foruden at fotografere genstandene fra samlingerne har vi besluttet at iværksætte digitaliseringer af tegninger, kort og fotos fra de gamle udgravningsberetninger, ligesom vi tilstræber at gengive prøver på de originale beskrivelser, såkaldt dobbeltdigitalisering, således at beskrivelserne gengives både som tekst og som billeder. Denne del af vores registrering indgår endnu ikke som et rutinemæssigt led i opbygningen af vores databaser, men medtages i Kulturnet-projektet for at give et indtryk af kildematerialets mangfoldighed. Disse digitaliseringer påbegyndtes i slutningen af august måned og forventes at forløbe ind i november måned.

Sideløbende med de igangværende registreringer har vi udarbejdet et system- og præsentationskoncept, og vi er nu klar til at tage kontakt til professionelle designere for at afklare brugergrænsefladernes endelige udformning. De første lokaliteter vil således snarest blive tilgængelige via Internettet. Udgangspunktet bliver et Danmarkskort, hvorfra der bliver adgang til et bredt udvalg af oplysninger i form af tekst og billeder om de udvalgte ca. 210 arkæologiske fundsteder fra den ældre bronzealder. Et af disse er den fredede høj med sognebeskrivelsesnummeret (sb.) 104 fra Ferslev sogn i Horns Herred. Som en smagsprøve gengives her de tekster og billeder, der vel og mærke i en anderledes grafisk opsætning, bliver tilgængelige.

Gravhøj, fredet i 1942

Sted: Vejleby Marker
Sogn: Ferslev
Herred: Horns
Amt: Frederiksborg

Sognebeskrivelsesnr.: 104

1873: Herredsrejse

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1873 Ferslev sogn og beskrev gravhøjen sb 104 således:

"På den lange bakkeryg øst for gården har her på lodden i flugt med højene på matr.no. 15a ligget 5 gravhøje ...... En anden høj søndenfor den bevarede gravhøj , synes at have haft en mere toppet form, men dens sider ere nu skråt afskårne højen rundt. Derved ses i jordfylden at tegne sig ligesom ovenpå hinanden liggende kredse af håndstene. (Den tilbagestående ikke ubetydelige del af højen har ejeren lovet at forbeholde en planmæssig undersøgelse)."

Akvarel af J.B. Løffler, 1874.

1880: Udgravning foretaget af Nationalmuseet ved Henry Petersen.

Tværsnit af gravhøjen med egekistegraven, som højen oprindelig blev bygget over, samt de to urnegrave fra yngre bronzealder, der senere er gravet ned i højen.

Bonden, der ejede marken, hvorpå den noget ødelagte høj lå, var i april 1880 begyndt på at rydde den i håb om at finde den guldskat - en guldbjælke- eller -kæde -, der ifølge sagnet skulle være nedgravet på Vejleby Marker. Den lokale sognefoged meddelte imidlertid Museet for nordiske Oldsager (senere Nationalmuseet), at manden var stødt på et gravkammer i højen. Ved arkæologen Henry Petersens ankomst til stedet den 3. maj kunne man se enden af en stor stendynge på højens bund. Under den nordvest-sydøst-orienterede dynge, der dækkede højens centralgrav, fandtes resterne af en 9 fod (2,82 m) lang kiste,

Gravhøjen set ovenfra med stendyngen, som dækkede egekistegraven.

dannet af en udhulet egestamme. I kisten var der rester af skelettet, men intet spor af den dødes klædedragt ud over en bæltekrog af bronze. Gravgaverne omfattede en våbenøkse (pålstav), der ud fra sin placering i graven må have haft et vinkelbøjet skaft, et toiletsæt, bestående af en syl og en pincet, en mejsel og et langt savblad, det hele af bronze, desuden en ildslagningssten af flint, som lå ved bæltestedet. I højen over stendyngen fandtes endvidere to urnegrave fra den yngre bronzealder.

Længdesnit igennem stendyngen, som dækkede egekistegraven.

Plantegning af egekistegraven, hvoraf genstandenes placering fremgår.

1942: Fredningsrejse

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1942 var C.J. Becker i Ferslev sogn, hvor gravhøjen sb 104 blev fredet med følgende beskrivelse:

"Høj, 2,5 x 23 m, sammenbygget med 102. Afgravet mod N og V, med tilgroede Sider. Græs og lyngklædt i Ager."

Fakta om lokaliteten:

Gravhøj (rundhøj) fra ældre bronzealder
Opmålt 1942: diameter: 23 m

Omfattende:

Jordfæstegrav fra ældre bronzealder, periode II
Brandgrav fra yngre bronzealder
Løsfund fra sten eller bronzealder
Sagn fra historisk tid

Litteratur:

Vilhelm Boye 1896: Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark, side 129-131.