Solguden

Selv om det er solen, der er bronzealderens "gud", viser nogle ganske få fund, at der hen imod periodens slutning var ved at opstå menneskelignende guder, men bestemt ikke i form af en rigtig "gudefamilie", sådan som det kendes hos de gamle grækere og i den nordiske mytologi. En ragekniv, som formentlig er fundet i Sønderjylland, viser et skib, der bliver padlet frem af to menneskelignende figurer.

Hvis vi kigger nøjere efter, er hovederne på de to skikkelser fremstillet ganske som de solbilleder, der kendes fra mange af rageknivene. Det må være den højeste guddom, solen, der har fået menneskelig skikkelse, hvor hovedet er solen. Men hvorfor er der to solguder - vi har dog kun én sol? Det er formentlig solens to aspekter, dagens og nattens sol, som er gengivet ved de to skikkelser med solhoveder. Dét er det nærmeste, vi kommer en bronzealdergud, og igen er det solen, som er det højeste væsen.



På en anden ragekniv fra Voel i Jylland ses også to menneskelignende figurer med hoveder, der må skulle forestille solen med strålekrans. I bronzealderens sidste del er der altså eksempler på, at den guddommelige sol har antaget menneskeskikkelse.