Rageknive med skibe
Ragekniven (dvs. barberkniven) kendes først og fremmest som en vigtig gravgave i bronzealderens rigere grave. Rageknivene er mest almindelige i yngre bronzealder, og de blev efterhånden større, således at det brede blad gav en passende flade for kunstnerisk udsmykning - en udsmykning, der næsten udelukkende bestod af skibsfigurer og dertil knyttede motiver såsom solbilleder, solheste og slanger.
Det er på rageknivene, vi finder de mest komplicerede og fortællende religiøse billeder, og det er hovedsageligt ud fra dem, vi kan få indsigt i bronzealderens verdensbillede. Sammen med Solvognen fortæller rageknivene om en forsvunden religion, hvis kerne var solens evige rejse over himlen om dagen og gennem underverdenen om natten.
Men hvorfor netop rageknivene? Svaret er enkelt: i næsten alle samfund bliver overgangen fra barn til voksen markeret med oplæring og ritualer. Da denne overgang jo falder sammen med, at den unge mand begynder at få skæg, må ragekniven opfattes som et symbol på den nyerhvervede manddoms værdighed. I forbindelse med overgangsritualerne blev den unge mand belært om bl.a. religionen og myterne, og til sidst blev han udstyret med en ragekniv. Det er derfor naturligt, at ragekniven bærer hellige billeder, som netop refererer til bronzealderens forestilling om solens rejse.
I vore dage er det konfirmationsfesten, der markerer overgangen fra barndom til voksenliv, og forinden har vi gået til konfirmationsforberedelse og lært om kristendommen. For en del år siden var det almindeligt, at drenge fik en barbermaskine og en salmebog eller billedbibel i konfirmationsgave. Begge ting benyttedes til at markere overgangen fra barn til voksen: barbermaskinen på det praktiske plan, salmebog/bibel på det religiøse. Man kan sige, at den yngre bronzealders rageknive med deres religiøse motiver på elegant vis forener de to funktioner i én og samme genstand: billedbibel og barbermaskine er smeltet sammen!
De rageknive, vi finder i bronzealdergravene, er ofte slidte. De har fulgt deres ejere gennem et helt liv. En ragekniv var en meget personlig genstand, som der blev passet på. Det var bestemt ikke alle, der fik en ragekniv med i graven, og kun ca. 10 procent af knivene er udsmykket med skibsbilleder, sole e.l. Den lille gruppe mænd, der havde en ragekniv med religiøst motiv, har formentlig spillet en særlig rolle i samfundet som en slags præster. Allerede ved deres "konfirmation" har det været klart, at de skulle stå for religionsudøvelsen. De havde ved deres overgang fra barn til voksen fået mere at vide om mytologien og religionens mysterier end de fleste - en viden, som i dag kan aflæses på rageknivene, og som kan fortælle os om bronzealderens tro og verdensbillede.
