Solhesten og skibet

Forestillingen om hestens og solens rejse over himlen kendes først og fremmest fra Solvognen (ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.), men sådanne "solheste" findes også blandt helleristningerne og i den fine religiøse småkunst på fra rageknivene fra yngre bronzealder. Troen på solhesten må altså have eksisteret helt til bronzealderens slutning.

Den smukkeste af alle solheste findes på en ragekniv fra Neder Hvolris ved Viborg, hvor man samtidig kan se, at der også indgik skibe, "solskibe", i forestillingerne om solens rejse over himlen.

På denne ragekniv har solhesten netop hentet solen fra et prægtigt skib, hvis forstævn er formet som et hestehoved med krøllet mule. Solen i form af en dobbeltcirkel med en strålekrans, der næsten får den til at skinne, bliver af hesten trukket i en line mod højre, samme retning, som skibet sejler. Det er nu middagstid, og solen står højt på himlen.

En ragekniv fra Vandling i Sønderjylland fra ca. 900 f.Kr. fortæller elegant - som i en tegneserie -, hvad der i bronzealderens forestillingsverden skete, når solhesten overførte solen til det skib, der om eftermiddagen skulle hjælpe den videre.

På den højre halvdel af skibet ses en hest, der står på forbenene med bagbenene højt oppe, som om den var landet efter et ridebanespring. Solen ses til venstre for hesten. Der er ingen line mellem hest og sol, for hesten er jo lige landet og har overgivet solen til skibet.  

Solhesten optræder også på helleristningerne, først og fremmest i det nordlige Bohuslän i Vestsverige. Herfra kan fremhæves én fra helleristningsfeltet Balken

og en nylig opdaget fra et helleristningsfelt ved Kalleby ved Tanumshede

Den sidstnævnte står på et skib og er måske netop landet ligesom solhesten på ragekniven fra Vandling. Et stykke af skibet mangler, fordi klippens overflade her er forvitret bort.