Med solen på hovedet

I forbindelse med de religiøse ritualer kunne mennesker bære solbilleder på hovedet. Når man ser på den store imponerende mandsfigur fra Backa-helleristningen i Bohuslän, kunne man umiddelbart tro, at der her er tale om en gud, hvor den store sol udgør hovedet. Men ser man nøjere efter, er der et lille hoved med hage og næse under solen.

Personens hoved er således ikke selve solen, men et solbillede, som han bærer p å hovedet. At denne figur er særlig stor, behøver ikke at betyde, at han var en gud, men blot at han var den vigtigste deltager i dette ritual. De ganske få gengivelser af solguder, der har fået menneskeskikkelse er forbeholdt rageknivene. Her ser vi skikkelser, hvor solen er hovedet. 

Mange af de komplicerede helleristninger synes således at være gengivelser af ritualer og ceremonier, mens billeder af troens indhold, myten om solens cykliske rejse, findes på bronzegenstandene, i særdeleshed på rageknivene. Selv om man kan konstatere denne forskel mellem billeder på sten og billeder på bronze, så er det slet ikke alle helleristninger, der afbilder ritualer; nogle kan også gengive troens indhold, det gælder formentlig solhestene på helleristningerne.

I alle tilfælde er selve skibene ofte temmelig ens udformet, hvad enten de forekommer på sten eller bronzer. Et smukt eksempel på et elegant udført helleristningsskib fra Bro-feltet i Bohuslän ses her.

Skibets stævne, i dette tilfælde agterstævnen, er udstyret med et hestehoved, hvor mulen i en elegant, tynd og spændstig linieføring er vendt opad i et bølgende forløb, der afsluttes i en spiralkrølle. Hestehovedstævne i helt den samme stil og med samme linieføring kendes fra skibsbillederne på bronzegenstandene, især rageknivene. Denne bølgebånds- eller spiralkrøllestil er karakteristisk for en senere del af bronzealderen, efter ca. år 900 f.Kr., hvor den synes bedst egnet til at blive udført bronze, men den samme elegante stil kan altså også ses på de bedste helleristninger.