Kvinden og slangen

I en gruppe af små bronzefiguerer Fårdal ved Viborg optræder en topløs kvinde snoreskørt - der er ikke som i Grevensvænge-fundet tale om en akrobat, men om en kvinde, der sidder på knæ og tilsyneladende fremviser sit ene bryst. En anden af de små figurer fra Fårdal er en prægtig slange med nakketop. Måske afbildes her et ritual, hvor en kvinde præsenterer sin mælk til slangen. Disse figurer er også monteret på små tappe og må ligesom Grevensvænge-figurerne antages at have været anbragt på en skibsmodel. Selv om vi på helleristningerne ikke kan finde en præcis parallel til denne scene, så viser billederne på klipperne dog, at også slanger indgik i ritualerne.

I enkelte tilfælde kan man se skibe, hvor der er sat slanger på nogle stokke eller en slags stativ. Det gælder f.eks. et skib på Torsbo-feltet i Bohuslän

Det forhold, at slangerne optræder på stativer, kunne tyde på, at det ikke altid var levende slanger, der brugtes i ritualerne, men derimod slangefigurer, en slags "pap-slanger" lavet af slangehamme. Den flotte slangefigur fra Fårdal-fundet behøver hverken at forestille en rigtig eller en mytologisk slange, men kan simpelt hen være et billede af en større slangefigur, som blev brugt i et ritual. Formentlig var slangen noget positivt, som menneskene på jorden skulle sørge for. Dette symboliseres af kvinden, der præsenterer slangen for menneskenes fineste næring og livskraft: mælken fra brystet.