Informationssøgning

Hvad kan man finde i Guder & Grave?

Det er kun en mindre del af de mange findesteder, vi kender fra Danmarks bronzealder, der er tilgængelige i Guder & Grave, men der er tale om et repræsentativt udvalg af periodens fund. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på, at der enten knytter sig en god historie til fundet eller et interessant billedmateriale. Desuden er det en forudsætning, at genstandene opbevares på Nationalmuseet. Derfor vil man måske lede forgæves efter oplysninger om lige netop den gravhøj, som man kender fra sin søndagstur. Vi har i dag kendskab til henved 140.000 stedfæstede arkæologiske fund fra Danmark i Fund og Fortidsminder, den ene af de to databaser, der danner grundlaget for Guder & Grave. Alene ca. 13.000 af disse kan umiddelbart henføres til bronzealderen. Heraf har vi udvalgt 450 til denne publikation. Det lyder måske ikke af meget, men der er alligevel adgang til en rigdom af oplysninger og billeder af bronzealderens genstande, lige fra de tidlige krumsværd fra Rørby Mose til de markante halsringe fra Bredholt Mose, der kan dateres til periodens slutning eller til jernalderens begyndelse.

Informationssøgning

I Guder & Grave er udgangspunktet den geografiske søgning. Ved hjælp af et Danmarkskort har man mulighed for at finde frem til informationer om de fund, der er med. Af hensyn til overskueligheden er Danmarkskortet opdelt i 23 områder, der hver repræsenterer et amt fra før kommunalreformen i 1970. Man kan således vælge et amt ved at klikke på det og derefter få et kort, der viser, hvilke fund fra området der er med i Guder & Grave. Fundene er opdelt i tre hovedkategorier. Gravfund er markeret med rød signatur, offerfund med blå og endelig er helleristninger markeret med gul signatur. Man kan "klikke" på punkterne og vil som resultat få oplysninger i form af arkæologiske beskrivelser og i mange tilfælde også udgravningstegninger og fotos. Dertil kommer billeder af de genstande, der er fundet på lokaliteten. De geografiske søgninger kan desuden foretages via stednavne eller højnavne, eksempelvis Dronning Amlets Høj. Der kan yderligere ske forespørgsler til databasen på tværs af de enkelte findesteder i form af søgning på bestemte genstande. Resultatet bliver en række mindre billeder, der, ligesom de øvrige genstandsbilleder, kan forstørres til en bedre kvalitet ved et enkelt "klik". Søgning på anlægstyper, som for eksempel: gravhøje eller sagn, er en tredje indfaldsvinkel til pilotprojektets database.

Et eksempel på en søgning

Brugeren ønsker at se en afbildning af det snoreskørt, der blev fundet i Egtvedpigens grav. Der er flere muligheder. Den første er den geografiske søgning. Hvis man er meget stedkendt, kan man klikke på Danmarkskortet omkring Vejle og derefter på den røde markering omkring Egtved på det kortudsnit, der i mellemtiden er kommet frem på skærmen. Men der er også andre muligheder for at nå frem til den ønskede information. Fra niveauet med Danmarkskortet er der mulighed for at søge ved hjælp af stednavnet eller højnavnet. Derfor vil en søgning på stednavnet: Egtved eller højnavnet: Storhøj begge resultere i oplysninger i form af detailkort, tekst og billeder.

En af de mange illustrationer er konservator Gustav Rosenbergs skitse fra 1924, som viser snoreskørtet. Vil man se et fotografi af skørtet, kan man helt mod bunden af siden under Fakta om lokaliteten trykke på Se genstande knyttet til anlægget. Herefter fremkommer en række billeder, og på et af dem kan man se snoreskørtet, der har inventarnummeret B11836. En helt anden mulighed er at foretage en søgning på genstande, ved hjælp af menuvalget på søjlen i skærmens venstre side. Det samme billede vil da fås, når man har truffet følgende valg: klædedragt og derefter: snoreskørt.

Som mange andre Internetpublikationer er Guder & Grave i kraft af de mange illustrationer meget visuelt orienteret. Gå alligevel på jagt i de ledsagende tekster, for der gemmer sig mange interessante oplysninger og gode historier mellem dem. Læs for eksempel om hvordan det i slutningen af forrige århundrede gik en egekiste fra en jættestue på Vellerup Marker, eller om, hvordan kammeret i en høj på Hjortkær Mark blev fundet ved, at en anskudt hare hoppede ind i et hul i højen, og konen på gården fulgte efter.

Det kan ikke undgås, at der i teksterne forekommer udtryk og begreber, som vil være fremmede for læseren. Derfor er der udarbejdet en ordbog, der forklarer de fleste arkæologiske udtryk og begreber, ligesom den indeholder korte beskrivelser af de forskellige genstands- og anlægstyper, der er repræsenteret i materialet. Det er også muligt at få mere at vide gennem læsningen af tema-artikler om blandt andet hest og vogn eller bronzealderens religion.

En tidstavle er ligeledes tilgængelig for at lette orienteringen i de mange perioder og tidsfaser, der refereres til i teksterne.


Tilbage