Ritualer til søs

Det vigtigste figurmotiv blandt helleristningerne er - ligesom på bronzegenstandene - skibet, men der kendes en lang række andre motiver såsom vogne og mennesker. Som oftest optræder skibet alene, og da fremstår det som et helligt symbol på solens evige cykliske rejse. Men de mere komplicerede helleristninger, som der især er mange af i Bohuslän, viser ofte mennesker på eller i forbindelse med skibe. Dette er i modsætning til skibsbillederne på bronzerne, navnlig på rageknivene, hvor fremstillinger af mennesker eller menneskelignende figurer er uhyre sjældne.

Menneskene på helleristningerne, med eller uden skibe, må opfattes som "rigtige" mennesker, der er i færd med at udføre ritualer, og ikke som guder. Dette er i modsætning til billederne på bronzegenstandene, som altid (bortset fra en enkelt ragekniv fra Vestrup) viser billeder af troen og verdensbilledet: myterne om solens daglige og natlige rejse. De komplicerede helleristninger fortæller derimod først og fremmest om de ritualer, som bronzealderens mennesker udførte, for at de højere magter, i særdeleshed solen, skulle fungere som ønsket. Disse helleristninger, der viser optog og kultiske ritualer, hører først og fremmest til i yngre bronzealder. I ældre bronzealder står skibet og andre billeder mere alene som hellige symboler.

Det delvis bevarede kultøkse-par stammer fra Brøndsted Skov ved Vejle. At sådanne økser blev brugt ved religiøse ceremonier ved vi bl.a. fra bronzealderens helleristninger og fra en ragekniv, der er fundet ved Vestrup i Jylland.

De komplicerede helleristninger, især fra Bohuslän, giver et enestående indblik i, hvordan bronzealderens kultgenstande brugtes ved de hellige ceremonier, og dermed i hvordan bronzealderens religion udøvedes. Vi ser præster med hornede hjelme, der blæser på lurer. Vi ser de store kultøkser blive båret frem. Vi ser rituelle danse. Vi ser jagtscener. De fornemme og værdifulde kultgenstande, som tavse findes i museernes montrer, bliver kaldt til live gennem helleristningerne. De fineste helleristninger står som en ca. 3000 år gammel "billeddokumentation" af kultgenstandenes brug - af en nu forsvunden rituel virkelighed.

I mange tilfælde foregik ritualerne på skibe, ofte skibe med flot udførte stævne af form som stiliserede hestehoveder, og skibene har næppe været helt små. Når skibet i sig selv var et helligt symbol på solens rejse var det naturligt, at skibet også blev en platform for en del af de ritualer, som netop skulle sikre, at solen og den magt, der lå bag solen, kom til at "virke" på den ønskede måde. Skibet var en form for tempel, og samtidig var skibet jo nyttigt som transportmiddel, når man skulle samles til de årlige religiøse fester.

På en helleristning fra Slänge ved Tanumshede i Bohuslän ser man kultøkser blive båret frem, der blæses også i en lur, og noget af mandskabet sidder i en knælende eller rituel positur.

Fra bl.a. Bohuslän kendes en hel del sådanne helleristningsskibe, hvor der blæses på lur og frembæres kultøkser. Ved andre helleristningsskibe ser man blot mennesker, der padler et skib frem som led i de "sejlende" ritualer. 

Besætningen på kultskibet kan også paradere med deres padleårer som det ses på helleristningsfeltet Løvåsen ved Tanumshede. Her er den vigtigste person, "kaptajnen", gengivet særlig stor, ikke fordi han var en gud, men fordi han var lederen på skibet. Han bærer desuden en hjelm med horn ligesom Viksø-hjelmene. Skibet er udstyret med stævnprydelser i form af stiliserede hestehoveder, og ud fra stilen bør billedet dateres til ca. 900-800 f.Kr. Kunstnerisk set er denne gengivelse af et skib med besætning uhyre avanceret, idet det er et tidligt og enestående eksempel på en såkaldt perspektivisk forkortning. I den højre halvdel af skibet bag den forreste række roere ses nemlig et par mindre personer for at angive, at der også var roere på den anden side af skibet. Vi skal tænke på, at der ikke er tale om et maleri, men om et billede, der med knusesten er hugget ind i den hårde klippe.