Hvor er guderne?

Ud fra den yngre bronzealders fine, religiøse kunst på rageknivene kan vi sammenstykke myten om solens evige rejse og genkomst, kernen i bronzealderens religion og verdensopfattelse. Solens døgnrejse afspejledes formentlig også i opfattelserne af årstiderne og årets gang. Selvfølgelig har der været variationer i dette billede, men hovedsagen er, at bronzealderens religion var en solreligion, hvor det centrale var en forståelse og tilbedelse af solens evige rejse.

Man kan her spørge: Hvor er guderne? Og svaret er, at der ikke var nogen guder i bronzealderen, hvis vi derved tænker på guddomme i menneskeskikkelse, sådan som de f.eks. kendes fra den langt senere nordiske mytologi. Vikingetidens mytologi har i det hele taget ikke meget med bronzealderens religion at gøre - bronzealderens religion er sin egen! Solen var her den højeste altfavnende guddom, og næsten alt i bronzealderens billedverden drejer sig om den. Man tilbad ikke alene den synlige sol, men også den magt og kraft, der lå bagved. Det var solen og andre naturmagter, der var i centrum, ikke en familie af menneskelignende guder. Nogle af de små bronzealderfigurer fra bl.a. Grevensvænge- og Fårdal-fundene skal ikke opfattes som guder, men som gengivelser af mennesker, der er i færd med at udføre ritualer i solkultens tjeneste.

De to små figurer fra Grevensvænge er de eneste bevarede af en gruppe på oprindelig seks menneskefigurer. Fra gamle tegninger ved vi, at manden med den hornede hjelm og hans nu forsvundne “makker” begge bar en kultøkse i hånden.

De små figurer bærer kultøkser og hornede hjelme ligesom dem, vi kender i "naturlig" størrelse fra de arkæologiske fund. Gennem ritualerne med disse hellige genstande kom man nærmere det guddommelige og forsøgte derved at kontrollere de himmelske magter og solens kraft. Andre små kvindefigurer må betragtes som amuletter og ikke som gudinder. Hvis vi skal pege på et billede af "Guden" i bronzealderen, må det Solvognen, der afbilder den gyldne sol. Men vi kan også henvise til andre billeder af solen eller af skibet, der var symbolet på solens rejse og på det guddommelige i alle sfærer.