Guder & Grave
Nationalmuseets pilotprojet til Kulturnet Danmark

Afsluttende rapport
Det kan diskuteres, hvor store mængder tekst der læses ad gangen direkte fra Internettet, og hvor stor betydning det visuelle har for "spiseligheden". Guder & Grave er i sig selv rigt illustreret, men teksterne er både interessante og vigtige dele af den samlede helhed. Denne afsluttende beretning er ligeledes billedrig, men først til sidst, så hvis en længere evaluerende tekstmængde skræmmer, kan det anbefales at: gå direkte til illustrationer af projektforløbet.

Evaluering:
Det blev ni lærerige, fornøjelige men også meget anstrengende måneder med Guder & Grave, ikke mindst hen mod slutningen, hvor alt andet - selv juletravlheden - blev skubbet i baggrunden.

Projektet blev lærerigt, fordi det satte den måde, vi hidtil har registreret kulturhistoriske informationer på, i et nyt perspektiv. Det har således vist os, hvordan vores registrering kan forbedres eller måske snarere videreudvikles, således at det fremover bliver muligt maskinelt at sammenkoble de to databaser: Fund og Fortidsminder ( DKC ) og den arkæologiske del af genstandsregisteret GENREG. Gennemførelsen af Kulturnet Danmark pilotprojektet vil resultere i en intern rapport, der giver konkrete anbefalinger om hvordan.

Når man bevæger sig rundt i Guder & Grave fremstår publikationen forhåbentlig som en helhed, hvor brugeren uden besvær kan vælge mellem tekst om fortidsminder, genstandsafbildninger, geografiske oplysninger, ordbogsopslag, billeder af arkivalier etc. Imidlertid stammer alle informationer om fortidsminderne fra DKC, mens genstandsoplysningerne er hentet fra GENREG. Opslagsteksterne og en del af afbildningerne er skabt direkte til Guder & Grave. Udgangspunktet har været, at sammensætningen af hovedelementerne fra de to databaser skulle kunne gøres automatisk og at håndarbejdet måtte begrænses mest muligt. Eller som det hen imod slutningen blev udtrykt: "..når den røde tråd er lagt, trækkes der i det gyldne håndtag, og alt falder på plads". Desværre er ingen PC endnu udstyret med denne facilitet, så vi måtte alligevel bruge en del håndkraft undervejs. Men det har været vigtigt for os, at såfremt vi ønskede forbedringer af - eller tilføjelser til - de eksisterende registreringer, blev de foretaget i de originale databaser og ikke i Guder & Grave. Det er klart, at når der som i dette tilfælde er tale om et begrænset antal lokaliteter, kan det lade sig gøre at sammenkoble oplysningerne helt eller delvist "i hånden". Som det fremgår af introduktionen, er der tale om 219 arkæologiske findesteder fra hele Danmark. Men når samtlige informationer fra de to baser skal kunne relateres, må det nødvendigvis ske maskinelt. Derfor har gennemførelsen af projektet været uhyre lærerig.

Fund og Fortidsminders database er opbygget over en lang årrække, og den har efterhånden eksisteret på indtil flere hard- og softwareplatforme. DKC indeholder basisoplysninger om over 135.000 findesteder (lokaliteter), og detaljerede oplysninger af den type, som genfindes i Guder & Grave, for ca. 60.000 heraf. Det kan ikke undgås, at der i årenes løb er sket en udvikling af den måde registreringerne er sket. Det gælder ikke mindst detaljeringsniveauet, der med tiden er blevet større, ligesom de ledsagende tekster er blevet mere omfattende og forklarende. De tidligst registrerede af lokaliteterne i DKC basen, de sjællandske, er derfor generelt mere summariske end de senere. Da vi ønskede en vis ensartethed på dette punkt, har vi valgt at bearbejde flere af de ældste registreringer. Vi har dog på ingen måde forsøgt at strømline teksterne, for det er vigtigt, at de afspejler den antikvariske situation, da de i sin tid blev noteret i sognebeskrivelsen. De originale, kortfattede tekster fra sognebeskrivelsen gengives således i deres fulde ordlyd og med den oprindelige skrive- og stavemåde, mens udgravningsberetninger og lignende resumeres med nutidig retskrivning. Det er disse resumeer, der efterhånden er blevet mere omfattende og forklarende. Da endnu ikke alle fortidsminder er systematisk registreret i Fund og Fortidsminder, er en del af de jyske fund, blandt andet flere af de "klassiske" egekistegrave, bearbejdet i forbindelse med Guder & Grave, og de er generelt mere omfangsrige end de øvrige lokaliteter i DKC. Der er i praksis tale om, at projektet har fremskyndet registreringer, som først ville være foretaget i løbet af en årrække. En del af projektets medfinansiering ligger i denne ekstra indsats, foruden supplerende digitaliseringer af arkivmateriale og anskaffelse af teknisk udstyr på de to afdelinger. Dette vil fremgå af det afsluttende regnskab, der udarbejdes til sekretariatet for Kulturnet Danmark.

I begyndelsen af december var Nationalmuseet vært for en nordisk IT konference. Vi tilrettelagde vores arbejde med Guder & Grave således, at projektet kunne være klar til en første præsentation ved denne lejlighed. Det lykkedes også, og det har bagefter vist sig uhyre vigtigt, at vi havde denne første deadline, for uforudsete forhindringer dukkede naturligvis op, som vi havde resten af december måned til at løse. Kort før jul blev Guder & Grave da også tilgængelig på Internettet via Nationalmuseets server. På dette tidspunkt manglede en smule finpudsning, og det gør der stadig hist og her. For når man arbejder med en Internetpublikation kan man blive ved. Vi planlægger da også en opsamlingsrunde, når projektet har været i gang et stykke tid, og vi har modtaget tilstrækkeligt med tilbagemeldinger fra de første gæster.

Blandt det, der gav os uforudsete problemer, og som var med til at gøre december til en anstrengende måned for deltagerne, var den endelige grafiske udformning og ikke mindst projektets billeddel. I sig selv var designet ikke det store problem, vi fik allerede tidligt på efteråret lagt hovedlinjerne for den grafiske udformning i et samarbejde med designfirmaet "Dikketong". Det var mere den manglende mulighed for styring af brugerens PC-opsætning, herunder farver, skrift og vinduesstørrrelser, der voldte problemer. Vi måtte ligeledes gå i balancegang mellem de muligheder, der findes med for eksempel Java-scripts, og så hensynet til de "ældgamle" browsere, PC-ere og skærmkort, der er koblet til Internettet rundt omkring. Vi tog udgangspunkt i html 3.0 (draft), der blandt andet blev understøttet af Netscape 2.0 og senere versioner. Desuden lagde vi os fast på minimum 256 farver og en skærmopløsning på 800 x 600 pixels for et optimalt udbytte. Vi anvendte selv Netscape ver. 3.0 som reference, og mange gange blev vi overraskede, når vi undervejs så resultatet på Internet Explorer, chokerede når vi forsøgte med en 386 maskine med 16 farver og stærkt undrende, når vi blot prøvede naboens maskine i en optimal opsætning. Den enkelte PC’s indstilling, skærmkort og lysstyrken på den anvendte skærm betyder altafgørende forskelle, hvad man egentlig godt ved, men som alligevel overrasker i sin konsekvens. Farver, der på den ene skærm virker diskrete, fremtræder irriterende på den anden. Vores brug af bølgelinjer har undervejs gjort flere søsyge, mens andre har fundet dem afslappende. Efter ugers justeringer er resultatet blevet afdæmpede farver, et diskret vandmærke og svage bølgelinjer i en kombination, som vi tror vil være acceptabel på de fleste maskiner, og som forhåbentlig ligefrem kan virke behagelig på mange af dem.

Man vil hurtigt opdage, at der er mange billeder tilgængelige i Guder & Grave. Derfor er mulighederne for billedgengivelse via Internettet med de lange overførselstider i sig selv et problem for projektet. Vi har derfor været nødt til at komprimere de anvendte billeder relativt meget, hvilket især afspejles i gengivelsen af de små genstandsfotos ("stamps"). Der er dog mulighed for at hente en bedre opløsning af disse afbildninger fra den tilknyttede billeddatabase. På Nationalmuseet findes alle genstandsfotos i en højere kvalitet lagret på CD-ROM til senere brug, når kapaciteten på net og maskiner bliver væsentlig større end i dag.

Sammenhængen mellem genstandstekst og -billeder skulle også vise sig at være en uforudset kilde til vanskeligheder. Det skyldes, at et inventarnummer på Nationalmuseet kan referere til flere genstande (og dermed fotos), og at der kan være taget flere billeder af de enkelte genstande, herunder detailfotos. Der har ikke har været taget tilstrækkelig højde for denne problematik i forbindelse med gennemførelsen af de tidligste fotograferinger til GENREG, og det blev derfor en kilde til forstyrrelser i forbindelse med det korrekte maskinelle illustrationsvalg. Vi blev dermed tvunget til at lave en del håndarbejde i denne sammenhæng. Også på dette punkt har gennemførelsen af vores pilotprojekt til Kulturnet Danmark givet stof til eftertanke i forbindelse med den fortsatte opbygning af Nationalmuseets databaser.

Når anstrengelserne efterhånden kommer lidt på afstand, vil det samlede indtryk uden tvivl være, at det var ni fornøjelige måneder med Guder & Grave. Nationalmuseets databaser var fra starten tænkt til internt administrativt brug og til forskningsformål. Vi har dog aldrig været i tvivl om, at de også kunne bruges til formidling af de mange kulturhistoriske data. Men registreringerne er ikke fra starten foretaget specielt med henblik herpå. Som der allerede er redegjort for, er dette med til at vanskeliggøre formidlingsprocessen, fordi der til dette brug kræves længere og mere forklarende tekster, end det er nødvendigt internt. Til gengæld var det både en udfordring og meget fornøjeligt at få lejlighed til at udnytte basernes formidlingspotentiale, som det nu er sket. Det giver nye perspektiver for det fremtidige arbejde.

Formidling af Guder & Grave:
Projektet blev ved sin start præsenteret ved etableringen af Kulturnet vidensgruppen om formidling, og da det var nær sin afslutning, kunne det i sin næsten endelige udformning fremlægges på konferencen: De nordiske museer og informationsteknologien. Ud over nu at være tilgængelig på Internettet planlægges flere andre initiativer. I den nærmeste fremtid gælder det en lancering på Nationalmuseet i sammenhæng med en miniudstilling i museets forhal, og sidst på året vil projektet blive fremlagt i "Nationalmuseets Arbejdsmark 1997". Desuden er der foreløbig aftalt en præsentation til april ved konferencen: "Computer Applications & Quantitative Metods in Archaeology - CAA 97.

Intern evaluering:
Foruden denne afsluttende opsummering, som i lighed med den indledende projektbeskrivelse og midtvejsrapporten gøres tilgængelig som en del af Guder & Grave publikationen, vil der blive udarbejdet en intern evaluering. Det vil ske i form af en eller flere rapporter, der blandt andet skal belyse projektets betydning for den fremtidige registrering på Nationalmuseet, mulighederne for at inkludere materiale fra yngre bronzealder samt en eventuel efterfølgende publikation på CD-ROM.

Sprog:
Som en del af Kulturnet Danmark er Guder & Grave udarbejdet på dansk. Det er naturligt, fordi det store tekstmateriale kun eksisterer i databaserne på dansk. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at gøre publikationen tilgængelig på andre sprog. Dette bør ikke mindst ske med henblik på, at der i slutningen af 1998 gennemføres en stor europæisk bronzealderudstillling, som blandt andet vises på Nationalmuseet. Guder & Grave vil passe fint i ind i denne internationale sammenhæng som: Gods & Graves, Götter & Gräber eller Dieux & Tombes.

Forløbet:
Projektets gang blev i årets løb dokumenteret i form af en række billeder. Et par karakteristiske arbejdssituationer gengives her:

Vibe kontrollerer informationerne i databaserne og skriver forklarende tekster til ordbogen.

Vibe og Lydia koordinerer nyoptagelser af genstande fra Nationalmuseets magasin.

Tilrettelæggelse af oldsagsfotografering i magasinet. På skærmen ses billedet af en kam fundet i 1827 i gravhøjen "Toppehøj" nær Bolderslev i Sønderjylland. Kammen, der er fremstillet af horn, og en del af det øvrige inventar fra egekistegraven ses på bordet.

Nationalmuseets magasin. Lydia forbereder fotografering af en genstand. Det digitale videokamera ses øverst til venstre i billedet.

Arnold og Lydia arrangerer inventaret fra en grav før fotografering.

Samme gravfund som på det forrige billede. Bemærk at indstilling af billedets skarphed foregår via computerskærmen.

Signe forbereder digitalisering af billedmateriale fra museets arkiver.

Affotografering af arkivalier. Der stilles skarpt på en tegning af en egekistegrav.

Arbejdet med den grafiske brugergrænseflade er i gang. Gabor sprudler af ideer, mens Henrik fra designfirmaet Dikketong med let bekymret mine overvejer det seneste forslag til udformning af Danmarkskort.

Lone fletter de sidste tråde før Guder & Grave gøres tilgængelig.

Denne afsluttende beretning om Nationalmuseets pilotprojekt til Kulturnet Danmark er færdiggjort d. 9/1.1997. Henrik Jarl Hansen (projektansvarlig).